Trustpilot

Brænde

preload spinner

Hvilken træsort skal jeg vælge?

Du må kun fyre med ubehandlet, rent og tørt brænde/træ. Hvilken træsort du skal vælge kommer an på om du har brændeovn eller åben pejs - og hvad dit behov er. Vi anbefaler bøge beænde da man får god kvalitets brænde med en høj brændeværdi. 

 

Herunder kan du se de forskellige brænde sorters karakteristika:

Blandet løv: Generelt fraråder vi blandet løv. Det er billigt at købe, men dyrt at fyre med. Brændværdien i blandet løv er generelt meget lavere end i de andre gængse løvtræssorter. Det brænder derfor meget hurtigt. Brændværdi: varierer, men er generelt 400-450 (kg per m3 tørstof)

Birk: Birk er en smuk træsort, der brænder med en flot flamme og dufter dejligt. Det er anbefalet til åbne ildsteder, altså åben pejs eller bål. Skal du lave mad over brændet er birk også godt. Birk er nemt at tænde op i. Brændværdi: 540 (kg per m3 tørstof)

Ask: Ask er rigtig godt til brænde. Det er nemt at tænde op, og brænder i forholdsvis lang tid. Ask dufter godt. Brændværdi: 570 (kg per m3 tørstof)

Eg: Eg har samme brændværdi som ask, men har ellers andre karakteristika. Eg er lidt sværere at tænde op i end ask, det brænder til gengæld længere. Eg er ret syreholdigt og røgen lugter derfor surt. Hvis du har naboer der kan blive generet af røgen, bør du ikke vælge eg. Eg danner nemt skimmel, hvis det udsættes for fugt. Eg er oftest billigt i forhold til brændværdi. Brændværdi 570 (kg per m3 tørstof)

Bøg: Bøg er godt brænde. Det brænder langsomt og er den træsort vi sælger mest af. Brændværdi: 580 (kg per m3 tørstof).

Avnbøg: avnbøg er brændet til de magelige  Avnbøg er meget tungt og brænder derfor meget langsomt. Det er den tungeste og langsomst brændende træsort vi har. Avnbøg er lidt sværere at tænde op i og stiller lidt større krav til din brændeovn og skorsten end andre træsorter. Langt de fleste kan sagtens fyre med avnbøg, men har du problemer med at tænde op eller ”holde liv” i andre træsorter, skal du ikke vælge avnbøg. Avnbøg er generelt lidt dyrere end fx bøg, men læg mærke til at brændværdien er 10% højere. Brændværdi 640 (kg per m3 tørstof)

 

Opbevaring af brænde

Når vi har leveret produktet hos dig, så er det en god ide, at du overdækker pallen, så det ikke bliver vådt af regn eller sne. Det kan virke som sund fornuft, men det er en ærgelig ting at glemme, når nu vi leverer tørt brænde.

Desuden skal du huske, at der skal være luft omkring din brændestabel. Det giver cirkulation til dit stablen, og risikoen for at det rådner eller bliver fugtigt formindskes.

På samme måde er det også en god ide at det ikke står direkte på jorden, men hæves 10-20 cm - der kan trænge meget fugt op gennem jorden.

Når du stabler træ, så skal de ender hvor træet er skåret altid vende ud, så der er luft til dem. Den fugt der er eller måtte komme i træet fordamper nemlig altid ud af enderne, og altså ikke ud af siden.

Et godt tip er også, at du opbevare en del af træet i en brændekuv i huset. På denne måde når træet lige at få stuentemperatur og måske tørre lidt ekstra. Det er dog vigtigt, at du ikke opbevarer brænde i huset, som har mug eller skimmel på sig. Dette skal du altid brænde med det samme.

 

Brændeværdi

Når man taler om, hvor høj brændværdien er i brænde, så menes der hvor meget varme, man kan få ved afbrænding af træet. Der er flere faktorer som spiller ind på hvor meget varme, man får ud af sit brænde. Det har stor betydning, hvor meget vand brændet indeholder. Som tommelfingerregel må brændet ikke indeholde mere end 18 % vand. Du kan læse mere om fugtighed i brænde fra Dansk Brændesalg her. Hvilken type træ brændet er lavet af, spiller også en stor rolle.
 

Brændværdien i ét kilo bøg er den samme som i ét kilo gran. Med andre ord er der lige megen varme i et vilkårligt kilo træ - uanset sort. Det vigtige er selvfølgelig at få så mange kilo tørt træ som muligt for så få penge som muligt. Et brændetårn med bøg vejer næsten dobbelt så meget som et tilsvarende tårn med gran, og afgiver derfor næsten dobbelt så meget varme som tårnet med gran.

Tabel  til højre angiver hvor meget træ, der er i en kubikmeter (m3) helt tørt træ. Hvis man køber et tårn med bøg, får man 2 % mere brændværdi end, hvis man køber ask (hvis begge har den samme fugtighedsprocent). De tal skal man sammenholde med prisen på de enkelte tårne, for at finde den mest økonomiske løsning.

Det kan variere, hvor man får mest varme for pengene, afhængig af udbudspriser på markedet og tilbud hos forhandleren, generelt er der bedst økonomi i at fyre med avnbøg eller briketter. Vær dog opmærksom på, at der er meget stor forskel på kvaliteten af briketter på markedet! 

 

Tænd rigtigt op i din brændeovn eller pejs

 

  1. Tænd op på en helt ny måde

    Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys.

  2. Brug kun tørt træ

    Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende 

  3. Sørg for rigeligt luft til flammerne

    Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ.

  4. Tjek at røgen er næsten usynlig

    Gå udenfor og se, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter grimt.

 

Du kan fjerne en stor del af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn i optændingsfasen, ved at tænde op i toppen.

For at skabe opmærksomhed angående kampagnen bedes I tage ansvar og læse yderligere her